MENU
E-MAIL
Send os en e-mail
33 60 66 00
Åbner kl 10

Udvidet returret

Byt nemt inden 30 dage

Dag til dag levering

Ved bestilling før kl 15

Gratis levering

Ved køb over 399,-

Darwin møder Hr. Kristus

#9788792090409
95,00 DKK

På lager

Ny børnebog af Jesper Fodgaard med illustrationer af Thorbjørn Eriksen.

Udgivet af Mediacellen i samarbejde med Børne- og UngdomsOase.



Hej!
Jeg hedder Darwin og er lige fyldt 9 år. Jeg har rødt strithår, flyveører og 1000 fregner på næsen. Min mor siger, at det klæder mig ualmindelig godt. Hun siger også tit til mig, at jeg er en klog dreng, og så råber min far inde fra kontoret, at det er noget, jeg har fra ham, og at jeg bør være meget taknemmelig. 
- Det er jeg også. Tak, far, plejer jeg at råbe tilbage, for jeg er nemlig også meget høflig. 
- Husk at sige hr., knurrer han. 
- Undskyld, hr. far, råber jeg, og så siger han ikke mere...”
Darwin har besluttet sig for at skrive historien om dengang, han mødte hr. Kristus. Historien begynder en nat, hvor Darwin vågner, da en stemme kalder hans navn. Det viser sig, at stemmen tilhører selveste Jesus Kristus, som Darwin ikke har hørt om før. Darwins kloge, men forfærdelig hidsige far, mener nemlig at enhver form for religion er noget bras, og han bliver stiktosset, da Darwin fortæller, at han har mødt Jesus.
Sammen med den smukke og seje Denise, som lige er begyndt i Darwins klasse, hvirvles Darwin ind i en vigtig kamp for godhed og sandhed, hvor tingene ikke altid er, hvad de ser ud til at være.
Darwin møder hr. Kristus er en rørende og tankevækkende fortælling, der tager både børn og Jesus alvorligt på en sjov måde.

Om forfatteren
Jesper Fodgaard er journalist, præst i Aalborg Valgmenighed og debuterer med denne bog som børnebogsforfatter. Jesper Fodgaard er gift med Susanne og far til tre vilde og vidunderlige drengekrigere, som elsker at give deres far kamp til stregen.


Andet i samme genre


    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Din garanti


      Sortiment
      Navigation